Château La Lauzette / Haut-Médoc Cru Bourgeois 2018

ARROGANCEN ER BYTTET UD MED CHARME

Château La Lauzette ejes og drives af det parret Liz og Frans Roskam.I 2002 blev Liz den første amerikanske kvinde der modtog diplom som ønolog fra Universitetet i Bordeaux – og det var også her hun mødte Franz Roskam, 4. generation vinmager fra familien bag Château Cantenac.   Og resultatet af deres møde og samarbejde er denne helt særlige Cru Bourgeois , hvor man på intet tidspunkt er i tvivl om vinens oprindelse. Det er en oplevelse af rødvin båret af stor disciplin, som på bemærkelsesværdig vis favoriserer det nænsomme,  let krydrede smagsforløb. Her drikker man sig ikke mæt, nej, man nyder afstemt Bordeaux som både akkompagnerer både det lette og tunge køkken.
Liz og Frans er forrygende dygtige, og det niveau de lægger for dagen på Château La Lauzette vidner om at Cru Bourgeois i dag er en kvalitetsbetegnelse båret af krav og striks udvælgelse, og derfor en rettesnor for stilig Bordeauxnydelse.
Château’et er omgivet af 12,8 ha vinmarker – Hovedsageligt med Cabernet Sauvignon (55%) og Merlot (42%), og en lille andel af den aromatiske Cabernet Franc (3%) som giver et uundværligt aromatisk pift…
14 måneders fadlagring.

75 cl.

 
Varenummer :
4203
Pris ved 1fl. 189,50 DKK

Pris ved 6fl. 169,95 DKK