Topkvalitet fra Loire
Vingården Leduc Frouin drives af to søskende. Nathalie og Antoine Leduc, 5. generation vinavlere i en familie, som siden 1873 har dyrket vin fra 3o ha vinmarker i Sousigné i Loire.
Vinmarkerne ligger i appellationerne Coteaux du Layon, Anjou og Saumur, og dyrkes efter Terra Vitis principper, dvs. i pagt med naturen, og samtlige druer håndplukkes for at opnå bedst mulige druekvalitet.
Det er en traditionsrig vingård, hvor familien gennem 150 år har opbygget en fortrolighed vinmarkernes potentiale, mikroklimaer og jordbund, som gør dem i stand til at skabe vine med udtalt præcision.
Det som især kendetegner vinregionen er den uhyre mangfoldige og mineralholdige undergrund, hvilket gør at den samme druesort leverer forskellige smagsnuancer alt efter den undergrund vinstokken vokser i.
Saumur Brut er frembragt efter samme metode som benyttes i Champagne. Den sekundære gæring sker i flasken, hvor de fine, livgivende perler dannes. Saumur Brut modnes herefter på flaske i mindst 2 år før den frigives til salg.
Vinen er udelukkende baseret på den regionale drue Chenin Blanc, fra marker med et toplag af ler, men hvor undergrunden består af ren kalk, som er fundamentet for den særlige finesse.
I bouqueten har mindelser om fersken og pære, smagen er forfriskende sprød og elegant med en afstemt, tør finale.