Nyhed ! Glæd dig til dette katalanske inferno – stilsikre, insisterende vine som favner over elegance og tyngde, og fremfor alt bragende godt håndværk!

Familien Clua har dyrket vin i den sydspanske region Terra Alta i 4 generationer  - og ført an af Xavier Clua og hans kone Rosa, begge ønologer, som har løftet deres vine op i den katalanske elite, som også tæller vinene fra nabodistriktet Priorat.
Cluas vingård ligger i Vilalba des Arcs, og familien råder over 9  vinmarker spredt i regionen.  Det giver en spændende variation i druematerialet, hvor nogle marker qua deres højere beliggenhed har en markant længere vækstsæson, og dermed større intensitet i druerne. Fælles for samtlige marker er de ideelle jordbundsforhold med en god komposition af ler og kalk.
Som i det sydlige Rhône er det Grenache-druen (Garnatxa) der regerer, og udgør da også mindst halvdelen i Cluas vine. Desuden dyrkes der Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah.
Terra Alta finder man et par timers kørsel sydvest fra Barcelona. Et bjergrigt område med kuperet terræn, med varme somre og kolde vintre, og meget lille nedbørsmængde.
Regionen  har været kendt som vinområde siden romertiden,  men i nyere tid har både vinlusens ødelæggende hærgen og svingende konjunkturer  gjort det svært for områdets vingårde at have en kontinuerlig udvikling. Men det har ændret sig takket være ildsjæle som CLUA, hvis vine i dag påberåber sig velfortjent opmærksomhed, og dermed placerer Terra Alta på kortet hos det kvalitetsbevidste vinpublikum.

Velkommen til Cluas enestående univers!

 
Antal varer: 4