Ekstraordinært tilbud på ny årgang, og endnu en storslået Gran Selezione fra Bibbiano. 2021 anses blandt de absolut bedste årgange i nyere tid, og rammer netop den idealinje som enhver vinavler i Toscana drømmer om.
International Wine Review kvitterer med topscoren 96 pt.
Til forskel fra den ekstremt joviale og skønne årgang 2020, hvor den endelige vin favoriserede de dybe noter, kommer du her til at opleve samme fortrinlige balance, men tilført et ekstra lag af insisterende moden frugt med Sangiovese-druens kendetegnende delikate bid af bæraromaer. Hvis du spørger en Sangiovese-afficionado, så er det her Gran Selezione når den er bedst!
Familien Marrichesi har drevet Tenuta Bibbiano in Castellina in Chianti siden 1865, og hvis vi tog familien i ed, så er 2021 en årgang som de kunne ønske sig at repetere år efter år. Det er en stærk hyldetst til Sangiovese, og vi nærer den største respekt for familien, som er blandt de eneste vingårde i de 4 oprindelige Chianti Classico zoner, der har bandlyst “fremmede” sorter på deres vinmarker, men alene dyrker de oprindelige Sangiovese sorter, Grosso og Picccolo.
Gran Selezione - druerne kommer fra marken Montornello, og udelukkende baseret på 100% Sangiovese Grosso, måske bedst kendt som Brunello-druen , hvor vinifikation og lagring reelt er fuldstændig identisk.
Modnet i 24 mdr. bl.a. på fade af fransk eg - efterfølgende flaskemodnet i 6 mdr. før vinen er klar til at blive frigivet.
Økologisk.
Nydes: Nu + 12 år.