Kombination af druerne Chardonnay, Chenin og Pinot Noir giver denne skønne lyse mousserende vin en smagsprofil, som både leverer forfriskende perlen, dejlig mundfylde, efterfulgt af afstemt tørhed.
I 1531 - mere end 250 år før Dom Perignon drak stjerner i Champagne, mestrede munkene i Benedictiner-klostret St. Hillaire metoden til at frembringe de fine bobler i deres hvidvin. Siden har de lokale vinbønder mestret teknikken, og holdt traditionen i hævd, medens det var Champagne der strøg med prestigen, som helt symptomatisk opnåede AOC i 1936, men allerede i 1938, fulgte Limoux trop.
Den regionale drue Mauzac var baggrunden for succes'en men siden er flere sorter blevet adopteret til det sydfranske distrikt i Roussillion for forden af Pyrenæerne, hvor især Chardonnay, men også Chenin Blanc, og den røde drue Pinot noir, har vist deres værd i områdets skønne mousserende vine.
Vinproducenten Sieur d'Arques afviger fra de kilder vi normalt arbejder med, da vi har stor forkærlighed for de mindre familidrevne vingårde. Sieur d'Arques repræsenterer intet mindre end 185 medejende vinbønder, dvs. et kooperativ, som tilsammen råder over 1695 ha vinmarker. Det giver en utrolig spændvidde af mousserende vine i flere kvalitsniveauer. Vi synes, at vi har udvalgt de bedste blandt de mange cuvée'er, og glæder os over at tilbyde disse skønne, historiske sydfranske bobler for vores kunder.