Cantina La Selva / "Colli dell' Uccellina" Morellino di Scansano RISERVA 2016

Morellino di Scansano udgør ofte det bedste køb hvis man søger vin fra Toscanas’ superliga med stærk autenticitet.
De toneangivende vingårde i den  kystnære region er drevet af ildsjæle som tyskfødte Egger, der i 1980 etablerede La Selva båret af kærlighed til det regionen, og en vision om at skabe vin efter en økologisk og bæredygtig doktrin.
Druerne til RISERVA 2016  ”Colli dell' Uccellina”  kommer fra vingårdens mark på lige under 7 ha i den regionale naturbeskyttede park af samme navn. Vinen er drevet af Sangiovese (85%) som modnes i 12 mdr. på store tonneaux-fade af fransk eg (allier) , og en mindre andel Merlot (15%), som modner på barrique (Bordeaux standard 225 liter).
Man bemærker straks at det her en vin med retning - duften af dybe sødmefulde bær og tørre urter, herefter omfavnende fylde efterfulgt af finale med udtalt balance mellem intens klang og delikat tørhed. Det er fornem vin med intakte nuancer, som er et særdeles opløftende glas medens man rører i gryden, for siden at rulle sig ud i fuld længde når den serveres til f.eks. simreretter.
2016-årgangen er skabelonen for en perfekt vækstsæson, hvor alt gik op i en højere enhed.
Nydes: Nu-2024.
Varenummer :
502020305
Pris ved 1fl. 189,50 DKK

Pris ved 6fl. 169,95 DKK