"Ruri" 2021 har tilnavnet baby-barolo fordi druerne kommer fra familiens berømte Barolo-mark i Ginestra. 2020 var et kæmpehit - og det havde åbenbart spredt sig til miljøet, der ikke kender forskel på dit og mit. En hel palle med 600 flasker forsvandt sporløst under transporten fra vingården til Danmark.
2021 har samme attraktive burgundiske milde fylde som 2020, og det første glimt af den storhed, som vi forventer af familiens Barolo i årgang 21.
Modnet på fad i sammenlagt 18 mdr. - 8 mdr. på fransk eg og 12 mdr. på slovensk eg.
100% Nebbiolo