Domaine du Vieux Telegraphe / Châteauneuf du Pape 2005 / MG 150 cl.

MAGNUM (150 cl.)   Mytisk årgang ruller potentialet ud
  
2005 regnes blandt de  mytiske årgange fra Vieux Telegraphe  - og indskriver sig blandt historiske årgange som 1978 og 1998. Vi husker tydeligt Daniel Brunier’s glæde ved årgangen, for det er ikke hver generation forundt at være fadder til en vin som for eftertiden vil stå som symbol for ideallinje i Chateauneuf du Pape.
Da vi tilbød vinen tilbage i 2007 var vores klare anbefaling, at den mindst skulle henlægges i en dekade, gerne to. Vi har siden med regelmæssige mellemrum trukket en flaske op  – for at se hvornår den var  løsnet op, og smagskomponenterne var smeltet sammen til en helhed. Det gør de nu!  De mineralske let røgede aromaer, og dybe komplekse frugt hænger forbilledligt sammen  – alt i alt en vinoplevelse af de sjældne  hvor styrke og moden ædel elegance går hånd i hånd.

Nydes NU +8-10 år
Varenummer :
3182
Pris ved 1fl. 1.899,00 DKK