Cote Rotie fra Saint Cosme repræsenterer alt andet end det opulente – her er der tale om det forfinede, og samtidig det mest intense som Rhône kan byde ind med. Den særlige elegance, som godt kan sammenholdes med Bourgogne, hvor jordbunden, her især skiferen, reflekteres i vinen, og hvor årets vejrforhold enten er en med- eller modspiller, er altafgørende. En helstøbt Cote Rotie balancerer altid på et knivsæg mellem det porøse og det generøse, og viser ofte først hvor kapabel den er efter nogle år på langs i vinkælderen.
100% Syrah - 15 mdr. fadlagring - 50% nye fade / 50% 1 gl. fade - fransk eg