Sophie og Vincent råder over små 20 ha vinmarker fordelt i appellationerne Santenay, Maranges, St. Aubin, Chassagne-, Puligny- og Batard Montrachet.
Sammen frembringer de både hvide og røde Bourgogner med utrolig kontinuitet og dermed en helt udsædvanlig genkendelse år efter år. Altid optimalt modne druer, aldrig nærige med at sætte nye træfade i spil, og vine som er ekstremt appetitlige allerede i de unge år.
Gennem tiderne er det især de hvide Chassagne-Montrachet der har været mest eftertragtede pga. af den særlige Morey-stil . Her er det vidunderlige Vielles Vignes (op til 50 år gl. vinstokke) fra Moreys marker grænsende til Puligny Montrachet og en parcel nedenfor 1er Cru marken Maltroie. Unægteligt er det 1er Cru Embrazees som er toppen til små 1000,- pr. fl. – og som samtidig er flagskibet hvad angår den største markbesiddelse( 3.79 ha. )