Feelgood-vin!
Man kan ikke andet end føle sig i godt vinøst selskab med denne hvidvin, som på den ene side opleves så dejligt uprætentiøs, men alligevel emmer af seriøs hvidvin, hvor de frugtige nuancer afløses af en forfriskende tør finish.
Oplagt som aperitif, og blændende ledsager til bl.a. sushi!
Blanc / Vielfalt (mangfoldighed) er lavet af druerne Johanniter, Rivaner, Gewürztraminer og Muskat. Johanniter-druen er en krydsning af Riesling – men mere kraftbetonet, og når druen som her bliver blandet sammen de aromatiske sorter Gewurztraminer og Muskat, understøttet af markant Rivaner, knyttes det sammen til en forbilledlig helhed.