Vi har stor respekt for vinbønder, som med fuldt overlæg vælger den svære vej fremfor den nemme.
Og det gør Barolo-familien Seghesio.
Da familien fik mulighed for at købe en mindre mark i Vezza d’Alba i Roero nord for Alba, valgte de bevidst at plante vinstokke af den regionale og historiske sort Arneis.
Arneis har gennem tiderne været brugt forbindelse med at man flittigt til
satte hvidvin for at blødgøre områdets ofte hårde og tanninholdige nebbiolo-baserede rødvine.
Da den simple teknik langsomt blev udfaset i takt med større forståelse, og bedre udstyr til kontrolleret vinifikation, har druen levet en marginaltilværelse, nærmest på nippet til helt at forsvinde.
Men der er en kerne af regionens profiler som har taget druen til sig, og dermed givet den sin eksistensberettigelse tilbage.
For den kan nemlig noget – druen har et naturligt lavt syreniveau, en overbevisende frugtfylde, og leverer i de rette hænder en let krydret tørhed, som ikke kun gør vinen til en herlig aperitif, men også fremragende ledsager til lyse retter, både fisk og fjerkræ.
Så hvis horisonten skal udvides, så er der en pragtfuld oplevelse at hente her.