Biodynamisk mono-cru!
Når vi som her udvælger enkeltmarksvinen “Le Clos de Bannon”, er det fordi den på en helt særlig og forunderlig vis forener “drøjden” med finessen. Jordbunden på den 2 ha “store” vinmark er primært domineret af Silex , som tilfører den essentielle Sancerre-mineralitet, kombineret med Marnes de Saint Doulchard, som tilfører vinen en dimension af robusthed.
Allerede i vinens ungdom fornemmer man viskositeten, de frugtige nuancer og den helt særlige mineralske karakter, som man kun kan finde i vellavet Sauvignon Blanc fra Loire.
Familien Fouassier har dyrket vin i Sancerre gennem intet mindre end 9 generationer, og familiens domæne råder i dag over 53 hektar vinmarker fordelt i appellationen Sancerre, som i øvrigt dyrkes efter biodynamiske principper. Familien frembringer intet mindre end 11 forskellige hvide Sancerre, som alle kommer fra forskellige vinmarker, enkeltmarksvine, med hver deres karakteristika. Den helt afgørende faktor i området er nemlig de forskellige jordbundsforhold, som går under benævnelserne ; Silex, Calcaires de Buzançais, Marnes de Saint Doulchard, Calcaires crayeux de Bourges.