Villa Ilangi står for adrætte og spændstige vine med Sangiovese-druen karakter i fokus.
Vi lagde ud med vingårdens store Fiasco ( Betegnelsen for den karakteristiske bastflaske) - Rosso di Toscana i 1 liter - smagende, indsmigrende og balanceret – herlig, velsmagende og uhyre reel.
Familiens Chianti DOCG indkapsler toscansk landlighed med noget sjældent helstøbt. Det er en vin med så meget på hjerte, fremragende smidighed, dybde, moden frugt, og så karakterfuld, at den både kalder på fordybelse og munterhed.
Intet er overgjort; ikke for meget, ikke for lidt – vi er ovenud begejstrede…
80% Sangiovese, 10% Canaiolo, 10% Merlot
Økologisk
Nydes: Nu-2026