De koncentrerede druer som indgår i vingårdens prestigevin høstes fra vinstokke med en høj gennemsnitalder på 40 år. Vinmarken er primært domineret af ler/flint (Marnes de Saint Doulchard) og 20 % af vinstokkene står i det kalkholdige Calcaires de Buzançais.
Det er det helt store apparat der sættes i gang når disse druer høstes. De føres på transportbånd direkte fra vinmark til vinpressen for at undgå at beskadige klaserne. Efter presning gæres vinen ved hjælp af naturlige gærceller, for siden at fadmodne i 10 måneder.
Det her er en ekstraordinær flot oplevelse med utrolig dybde, fylde og cremede lag med livgivende, insisterende finale – som vidner om Sancerre i den absolutte særklasse!
Nydes nu + 5 år.
Domaine Fouassier
Familien Fouassier har dyrket vin i Sancerre gennem intet mindre end 9 generationer, og familiens domæne råder i dag over 53 hektar vinmarker fordelt i appellationen Sancerre, som iøvrigt dyrkes efter biodynamiske principper.
Familien frembringer intet mindre end 11 forskellige hvide Sancerre, som alle kommer fra forskellige vinmarker, enkeltmarksvine, med hver deres karakteristika. Den helt afgørende faktor i området er nemlig de forskellige jordbundsforhold, som går under benævnelserne ; Silex, Calcaires de Buzançais, Marnes de Saint Doulchard, Calcaires crayeux de Bourges.