Château de Lancyres 75 ha vinmarker ligger i det prestigefyldte Pic St. Loup, en lille, men ganske celeber underafdeling af den vidtstrakte appellation Côteaux du Languedoc. Det er et kuperet terræn nord for Montpellier, hvor vinmarkerne synes kilet ind i dale i læ af beskyttende klippeformationer. Her findes nogle helt specielle vækstbetingelser, med varme dagtimer og kølige nætter, og det fordelagtige mikroklima giver en lang vækstsæson, som skaber en enestående harmoni mellem sukker og syre i druerne. Til forskel for vinene fra det flade del Languedoc, som ofte bærer præg af overmodne, sukrede druer og med mangel på den livgivende syre, så imponerer vinene fra Pic Saint Loup med deres imødekommenhed, præcise frugt og intensitet. Château de Lancyre bliver konstant berømmet for de koncentrerede rødvine - men deres Rosé bliver såmænd også taget alvorligt:
Det amerikanske vinmagasin WineSpectator rangerer vingårdens "almindelige" Rosé blandt de 10 bedste franske rosé-vine, og i Robert Parker's "Winebargain's" lyder omtalen "Simply one of the finest pinks on the planet".
D'ici on voit la mer - vingårdens prestige-rosé er ligeledes baseret på Grenache/Syrah udvalgt fra den absolut bedste parcel, og det kan smages. Magtfuld, dyb og fyldig, og den perfekte ledsager til fisk og lyst kød på grillen.