Chateau Cantenac, Saint Emilion Grand Cru

Chateau Cantenac’s storhed skal findes i slottets vine, og ikke i slottets størrelse. Der er kun 12, 5 ha. vinmarker, som giver en årlig produktion på ca. 45.000 flasker. Vinmarkerne er perfekt beliggende lige vest for byen middelalderbyen Saint-Emilion, og begunstiget med optimale jordbundsforhold (sand/grus), som er en væsentlig ingrediens for at frembringe vine i den absolutte særklasse.
Det er familien Roskam-Brunot som ejer Cantenac. Nicole Roskam-Brunot og hendes søn,Johan,  som sammen viderefører en stolt familietradition. Og de gør det godt! Med afsæt i de traditionelle fremgangsmåder har de tidligt forstået at “plukke” lige dele af den teknologiske udvikling, og den nye viden omkring vindyrkning og vinifikation, og skabt en sjælden synergi mellem disse elementer. Derfor finder man her en helt unik Saint-Emilion, der rummer en genkendelse af autentisk Saint-Emilion, og på den anden side en nærværende intensitet med vægt på det “kødfulde”.

Antal varer: 2